Læs hvad andre har sagt om CLIMATE PLANET her

Ian McGavisk, Direktør for Johnson Controls europæiske afdeling

 

"Vores vision hos Johnson Controls er blandt andet, at vi vil være med til at skabe en bæredygtig verden. Så da vi fik muligheden for at blive sat i forbindelse med sådan et synligt projekt som dette, hvor det netop handler om bæredygtighed, var vi ikke et sekund i tvivl om, at vi skulle slå til."

Claus Bech, Direktør for Aarhus City Forening

”Jeg vurderer, at CLIMATE PLANET bliver et visuelt ikon i byrummet i Kulturhovedstadsåret i 2017, som vil tiltrække i tusindvis af interesserede borgere fra nær og fjern. Vi vil byde byens borgere, kulturhovedstadsturister, skoleklasser, erhvervslivet, mv. velkommen til en enestående oplevelse med fokus på jordens klima og de udfordringer – men også løsninger – som vi alle må tage ansvar for. Jeg er særdeles glad og også stolt over sammen med Koncept Aarhus og Global Citizen at kunne præsentere denne unikke oplevelse, som venter i Kulturhovedstadsåret 2017. Vi har nemlig en særlig forpligtelse i disse år til at sætte fokus på de store klimaudfordringer, som hele verden står over for og samtidig prøve at finde bæredygtige løsninger. Og det vil vi gerne være med til at formidle i Kulturhovedstadsåret.

Samtidig er CLIMATE PLANETs placering og premiere på byens nye store havneplads ganske ideel og giver borgere og andre nysgerrige – store som små – en fantastisk mulighed for at blive klogere på hele klimasituationen på en ganske spektakulær måde. Her har detailhandlen, hele forbrugssamfundet og dens mange producenter naturligvis også et ansvar”

Søren Winther Lundby, Direktør for Global Citizen

”Vi har her virkelig fat i noget interessant, ikke mindst når det handler om formidling. Jeg plejer at sige, at vi mennesker stadig er en form for hulemennesker. Vi vil have nogle ”hulemalerier” at forholde os til rent visuelt. Tingene skal være konkrete for at blive nærværende. Det er præcis det vi opnår med CLIMATE PLANET. Det er én Jordklode, som vi deler med 7 milliarder andre globale borgere. Nu handler det om at finde fælles løsninger og formidle dem”

Rebecca Matthews, administrerende direktør for Aarhus 2017

”(...) jeg ser Climate Planet som et glimrende og perspektivrigt initiativ, der kan være med til at kommunikere vores bæredygtighedstema i 2017. Netop bæredygtighed er en af vores grundlæggende værdier i Kulturhovedstadsåret, og det er afgørende for vores klodes fremtid, at vi finder de rigtige løsninger.

Climate Planet vil blive et ikon for Aarhus i sommeren 2017, som alle vil huske i årene efter, og den imponerende globus vil uden for enhver tvivl tiltrække rigtig mange interesserede til den nye havneplads”

Rabih Azad-Ahmad (R), rådmand for Kultur & Borgerservice

”Det er et fantastisk spændende projekt, der både er fascinerende og spændende og som samtidig giver viden og indsigt. Globen sætter med udgangspunkt i Aarhus en global dagsorden på en helt ny folkeoplysende måde. Jeg glæder mig over at kulturhovedstadsåret har fået kreativiteten til at blomstre på så mange forskellige måder, og ser frem til at følge projektet."

Kristian Würtz (S), rådmand for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

”Med Climate Planet får vi mulighed for at involvere og engagere aarhusianerne i klimaudfordringerne. Og netop det lokale engagement kræver viden og involvering. Derfor vil vi gerne bakke projektet op og være med til, at Aarhus sætter klimaet øverst på dagsordenen hos både skolebørn, virksomhedsledere og kommunale medarbejdere – kort sagt blandt alle borgere. Jeg ser frem til at følge projektet og glæder mig til at se globen etableret på den nye havneplads mellem DOKK1 og Navitas”

Bünyamin Semsik (V), rådmand for Børn og Unge, Aarhus Kommune

”Climate Planet bliver et markant indslag i Aarhus i 2017. Både fordi en af vor tids seriøse udfordringer danner baggrund for eventen, og fordi synet af den store globe på havnepladsen vil være en oplevelse for store og små. Jeg tror, at de fleste vil blive nysgerrige på, hvad der er indeni. Som rådmand for Børn & Unge er jeg spændt på, om vi kan udnytte mulighederne i Climate Planet til at give skoleeleverne i Aarhus et par gode og lærerige timer i nogle helt andre rammer, end de er vant til. Det er vi i dialog om med folkene bag Climate Planet"

Henrik Rud, direktør for Koncept Aarhus

”Vi er stolte af at kunne være med til at lave en så stor og synlig begivenhed i Aarhus i 2017 – et visuelt, nærværende og stærkt ikon for Kulturhovedstadsprojektet og for en aktuel tematik. Vi glæder os til at give Kulturhovedstadens gæster en storslået oplevelse, som vedkommer os alle og hele menneskeheden.”