DET PERFEKTE MATCH

Hos Climate Planet sætter vi stor pris på, at Johnson Controls har valgt at være hovedpartner på vores kampagne for en grønnere og mere bæredygtig verden. Vores kampagne informerer og inspirerer forbrugeren til løsninger på klimaudfordringerne, på samme måde som Johnson Controls motiverer industrien til at tage et bæredygtigt ansvar, bl.a. gennem udnyttelsen af spildvarme fra køleindustrien.

Johnson Controls er en international virksomhed, der løfter vores kampagne op på et globalt niveau. Sammen gør vi det muligt at skabe en mere bæredygtig verden for de fremtidige generationer.

Dansk Retursystem

"Faktisk er det sådan, at én dåse kan blive til én ny dåse igen, så ud over at spare på jordens råstoffer ved at genanvende, så bruger man 95% mindre energi, når man smelter en brugt dåse, end når man skal fremstille en dåse af nye råstoffer. Dén historie vil vi meget gerne fortælle" - siger direktøren for Dansk Retursystem, Lars Krejberg Petersen

BKI foods

"Da jeg første gang hørte om CLIMATE PLANET, tænkte jeg – det lyder da helt vildt! Og selvfølgelig skulle vi være en del af det. Bæredygtighed er i høj grad en del af agendaen, når vi snakker kaffe og kaffedyrkning, da kaffeplantagerne i de kaffedyrkende lande i høj grad er påvirket af de klimaforandringer, vi ser lige nu. Derudover virker idéen om en jordklode på havnefronten i Aarhus så skør, at vi bare måtte være en del af det.” – Casper Agerbo, Marketingchef hos BKI.