Mere end 10.000 har allerede besøgt CLIMATE PLANET

CLIMATE PLANET er åbnet på Havnen i Aarhus og mere end 10.000 børn og voksne har allerede været inde og se forestillingen på ca. 35 minutter fortalt af Jesper Theilgaard. Hver dag er der åbent kl. 10.00 - 20.00 frem til og med 6. august, så der er rig mulighed for at nå en forestilling endnu.

Uden for CLIMATE PLANET er der et oplevelsesområde. Her er der stillet op med inspiration til bæredygtighed i øjenhøjde af CLIMATE PLANETs partnere. Blandt andet kan du teste din viden i klimaquizzen på Johnson Controls' store touchskærm, opleve en plastikflaskes rejse igennem retursystemet hos Dansk Retursystem, udforske fremtidens bæredygtige bil hos Toyota, prøve MHI Vestas' vindmøllesimulator eller besøge YouSee's container, hvor du kan donere din gamle mobil til genanvendelse til fordel for Børns Vilkår.

Derudover er der hver dag mulighed for at bygge Fremtidens by med LEGO-klodser kl. 10.00 og 11.00 for børn og barnlige sjæle, og Cafe Hack har sammen med BKI deres egen street food café på pladsen, som serverer lækkerier hele dagen. Caféens menu findes på deres Facebook-side

CLIMATE PLANET er kun i Aarhus denne sommer, så skynd dig at booke billetter inden den rejser videre.

Du kan købe billetter ved indgangen eller her.