BKI er en del af teamet

BKI har sluttet sig til holdet af sponsorer til CLIMATE PLANET. Marketingchef, Casper Agerbo, ser frem til samarbejdet og udtaler:

“Da jeg første gang hørte om CLIMATE PLANET, tænkte jeg – det lyder da helt vildt! Og selvfølgelig skulle vi være en del af det. Bæredygtighed er i høj grad en del af agendaen, når vi snakker kaffe og kaffedyrkning, da kaffeplantagerne i de kaffedyrkende lande i høj grad er påvirket af de klimaforandringer, vi ser lige nu. Derudover virker idéen om en jordklode på havnefronten i Aarhus så skør, at vi bare måtte være en del af det.”