CLIMATE PLANET kan nu opleves i Aarhus til og med søndag den 13. august

 

Det er med stor begejstring, at vi har fået mulighed for, at forlænge vores åbning i Aarhus med en uge. 

Således er det ikke længere på søndag den 6. august, der er vores sidste dag for offentligheden i Aarhus. Helt frem til og med søndag den 13. august holder vi nemlig offentligt åbent, så endnu flere kan komme ind og nå at få den øjenåbnende oplevelse. I den ekstra uge afholder vi første forestilling kl. 11.00 og har derefter forestillinger hver time ind til sidste forestilling kl. 19.00. Fredag den 11. bliver dog en undtagelse, da vi her kører sidste forestilling kl. 14.00.

Så alle, der ikke har nået at opleve CLIMATE PLANET inden vi drager videre fra Aarhus har nu en allersidste chance. Vi glæder os til at se Jer.