YouSee indgår samarbejde med CLIMATE PLANET

Din gamle mobiltelefon skal ikke i skraldespanden!

Sådan lyder budskabet i TDC Group og YouSees nye kampagne til fordel for Børns Vilkår.

YouSee og TDC Group kan i år markere 30 års samarbejde med Børns Vilkår, og vil derfor rejse endnu flere midler til organisationen.

I den forbindelse har TDC Group igangsat en landsdækkende indsamling af gamle mobiltelefoner – et initiativ der netop giver anledning til at sætte fokus på det store ressourcespild, det er at have mobiltelefoner liggende hjemme i skuffen.

Det er ikke mange, der tænker over hvor meget en mobil forurener, hvis det bliver smidt ud frem for at blive genbrugt eller genanvendt. Faktisk bliver der smidt ca. 65.000 tons mobiltelefoner ud hvert år. En vægt svarende til 455 blåhvaler. Dertil kræver det 26 kg af Jordens ressourcer at producere en mobil på 100 g, så derfor er hver genbrugte telefon en gevinst for miljøet.

Kun 15 procent af de telefoner, som hvert år bliver smidt ud, genanvendes. Og det er langt fra imponerende, påpeger Michael Jacobsen fra YouSee, og fortsætter ”I dag fokuserer vi på genbrug inden vi genanvender de enkelte komponenter i telefonerne. Sammen med Børns Vilkår opfordrer vi alle til at donere gamle mobiltelefoner, så vi kan genbruge dem. De penge, som telefonerne er værd, går til Børns Vilkår, som udvikler nye redskaber til, at forældre kan hjælpe deres børn til et godt digitalt liv uden mobning og eksklusion. På denne måde kan de gamle mobiler være med til at sikre et godt og positivt fællesskab blandt børn på nettet”.

Her ser YouSee CLIMATE PLANET som et helt unikt sted at fortælle, hvorfor der skal passes på klimaet og vores børn, og giver CLIMATE PLANETs gæster muligheden for at donere deres gamle mobiltelefoner i YouSees container i oplevelsesområdet.

Vi er åbnet!

Mere end 10.000 har allerede besøgt CLIMATE PLANET

CLIMATE PLANET er åbnet på Havnen i Aarhus og mere end 10.000 børn og voksne har allerede været inde og se forestillingen på ca. 35 minutter fortalt af Jesper Theilgaard. Hver dag er der åbent kl. 10.00 - 20.00 frem til og med 6. august, så der er rig mulighed for at nå en forestilling endnu.

Uden for CLIMATE PLANET er der et oplevelsesområde. Her er der stillet op med inspiration til bæredygtighed i øjenhøjde af CLIMATE PLANETs partnere. Blandt andet kan du teste din viden i klimaquizzen på Johnson Controls' store touchskærm, opleve en plastikflaskes rejse igennem retursystemet hos Dansk Retursystem, udforske fremtidens bæredygtige bil hos Toyota, prøve MHI Vestas' vindmøllesimulator eller besøge YouSee's container, hvor du kan donere din gamle mobil til genanvendelse til fordel for Børns Vilkår.

Derudover er der hver dag mulighed for at bygge Fremtidens by med LEGO-klodser kl. 10.00 og 11.00 for børn og barnlige sjæle, og Cafe Hack har sammen med BKI deres egen street food café på pladsen, som serverer lækkerier hele dagen. Caféens menu findes på deres Facebook-side

CLIMATE PLANET er kun i Aarhus denne sommer, så skynd dig at booke billetter inden den rejser videre.

Du kan købe billetter ved indgangen eller her.

Kom til åbningen d. 3. juni

 

VI FEJRER
VERDENSPREMIERENCLIMATE PLANET
- OG DU ER INVITERET!

 

Oplev Jordens fortid, nutid og fremtid som fra det ydre rum i CLIMATE PLANET

3. juni 2017

ved Toldboden på Hack Kampmanns Plads 1, 8000 Aarhus C

 

Kl. 11.00 Velkomst v. Claus Bech, Direktør Aarhus City Forening

Kl. 11.05 Åbning af CLIMATE PLANET v. Rådmand Kristian Würtz

Kl. 11.15 Klimaekspert Jesper Theilgaard

Kl. 11.30 Klimaet og klodens dyr v. Bo Øksnebjerg, Generalsekretær, WWF Verdensnaturfonden

Kl. 11.40 Klima i børnehøjde v. Peter Skødt Knudsen, Biolog og klimanørd, WWF Verdensnaturfonden, kendt fra DR Store Nørd

Kl. 12.00 Første forestilling i CLIMATE PLANET

Kl. 13-17 CLIMATE PLANET forestilling hver time

 

Aktiviteter hele eftermiddagen:

Byg Jordens vilde natur i LEGO® klodser med ”nørden” Peter Skødt Knudsen

Oplev en flaskes rejse gennem en flaskeautomat med Dansk Retursystem

Undersøg et univers af vand sammen med Aarhus Vand

Hyg dig med en pandabjørn fra WWF Verdensnaturfonden

Nyd mad og drikke i vores cafe, som sælger lokalt street food

 

KØB BILLETTER TIL FORESTILLINGERNE PÅ DENNE DAG HER:
www.fo.dk/kultur

 

Følg med i programmet på facebook

 

 

CLIMATE PLANET er næsten færdig og klar til et brag af en åbningsdag den 3. juni

Og Jorden rejste sig…

 

... Ikke selveste Moder Jord, men dog en temmelig stor kopi på 24 meter i diameter.

- Vi har googlet og googlet, og nu tør jeg godt slå fast, at vi har konstrueret den største kopi af jordkloden nogensinde, siger Henrik Rud, direktør i KonceptAarhus og idémand bag Climate Planet, som jordkloden hedder.

Når Climate Planet åbner 3. juni vil det skelet, der blev rejst i april, være beklædt med folie, hvorpå der er printet et knivskarpt billede af jorden.

Inde i planeten hænger en mindre globe, der er fire meter i diameter. På den kan fire højteknologiske projektorer vise film af Jorden. Nogle kommer fra NASAs vejrsatellitter og viser Jorden, som den ser ud i real time.

Andre film trækker på globale vejrdata, der er indsamlet siden 1905. De skal vise klimaudviklingen fra dengang til nu.

Desuden har meteorologen Jesper Theilgaard lavet en fortælling om, hvordan den fremtidige klimaudvikling bliver - en fremtid, som afhænger af vores handlinger her og nu.

 

Nu mangler Jorden blot sin overflade, som kommer på i slutningen af maj inden premieren den 3. juni.

 

Læs mere om Aarhus nye store Jordklode her:

Stiften.dk/aarhus/En-kaempe-globus-er-landet-paa-havnen

Stiften.dk/aarhus/Saa-kom-globen-paa-plads

Spis i CLIMATE PLANET

Nyd en brunch, frokost, eftermiddagssnack eller en større middag under dit besøg i CLIMATE PLANET

Kort efter premieren den 3. juni, har du mulighed for at opleve CLIMATE PLANET sammen med venner, familie og kollegaer.

På udvalgte datoer tilbydes større og mindre serveringer i forbindelse med visningen af den 40 minutters klimaforestilling. Serveringen foregår før/efter filmen.

”Vi har SÅ mange gode råvarer i Danmark…” og kombineret med et meget ambitiøst køkkenteam, med køkkenchef Ronni Bødker Abildgaard fra Cafe Hack i spidsen, kan du forvente et gastronomisk højt niveau på alle serveringer i CLIMATE PLANET.

Der arbejdes i køkkenet på 2 parametre: ”Det handler for det første om, at vi bruger lokale råvarer og for det andet handler det om, at vi bruger årstidens råvarer” udtaler Ronni fra Cafe Hack. Og han forsætter: ”vi vil vise hvilke fantastiske retter, vi kan kreere med vores lokale og danske råvarer i sommeren 2017.

 

Læs meget mere her

Worldperfect følger op på oplevelsen i CLIMATE PLANET

Worldperfect: "Vi laver oplevelsesområdet fyldt af inspiration, empowerment og handlemuligheder!"

Uden for CLIMATE PLANET vil man efter forestillingen blive mødt af et oplevelsesområde med fokus på bæredygtighed i øjenhøjde skabt af Worldperfect og projektets partnere.

I området kan man bl.a. finde kortet over den bæredygtige by, GoGreenAarhus, der relanceres i forbindelse med CLIMATE PLANET. Kortet viser kort fortalt alle de bæredygtige alternativer i byen, man som forbruger kan vælge og dermed skubbe udviklingen i den rigtige retning. Området er desuden afgangssted for bæredygtighedssafarier, som er et par timer rundt til alle de interessante steder i byen arrangeret af Samsø Energiakademi. GoGreenAarhus, kort og safarier, er udviklet i samarbejde med Klimasekretariatet, Ung Energi og Naturhistorisk Museum.

Området viser, som kortet og safarierne, de bæredygtige handlemuligheder og har udover de lokale Aarhus-spillere også større spillere med, så det hele bliver sat i en større kontekst.

Nøgleordet for kortet såvel som for området er "empowerment".

"Vi er vant til at kommunikere bæredygtighed, og vi vil få oplevelsesområdet til at sprudle af inspiration, empowerment og handlemuligheder, så folk vil gå oplyste og opløftede derfra. Aarhus Vand præsenterer fx en helt ny og banebrydende vandoplevelse, Dansk Retursystem viser pant som koncept på en måde, ingen har set før, og på bæredygtighedssafarierne kan du komme helt tæt på. Og nå ja, kortet over den bæredygtige by kan du tage med hjem og følge fremover, så det ikke kun bliver en eftermiddagsoplevelse" siger Søren Stochholm, Partner i Worldperfect.  

Worldperfect er ny samarbejdspartner hos CLIMATE PLANET. Worldperfect er bæredygtighedsoperatør på Kulturby 2017 og har som virksomhed arbejdet udelukkende med bæredygtighed siden 2010.

Læs mere på worldperfect.dk

Tanker fra Jesper Theilgaard

Forfatteren og stemmen bag forestillingen i CLIMATE PLANET, Jesper Theilgaard, sætter ord på tankerne bag projektet

"Jeg har arbejdet med klimakommunikation i mange år og ofte søgt utraditionelle muligheder. Klimaproblemet som menneskeheden står overfor kan potentielt være en katastrofe for vores art, men med kløgt og forstand har vi mulighed for at afbøde de værste virkninger. Det kræver information og viden spredt ud til alle hjørner af vores samfund. Det er ikke kun et spørgsmål for “eliten”, som kan diskutere problemstillingen på et akademisk niveau. 

Nej - det er i høj grad vigtigt, at få alle dele af samfundet med, så det bliver en bevægelse hen mod et mere bæredygtigt samfund.
 
 Gennem mit internationale netværk af tv-meteorologer hører jeg ofte om nye initiativer, men det er ikke altid, de kan bruges andre steder. Så da jeg hørte om Climate Planet, var jeg klar over, at her var en unik mulighed for netop at sætte klimaproblemet på dagsordenen overfor den brede befolkning. Hvis målet om at 2 mio europæere får mulighed for at se min film og forhåbentlig blive inspireret til at bevæge sig hen mod større bæredygtighed og samtidig blive mere bevidst om klimaproblemet, så har projektet bidraget til at fremtiden ser lysere ud for vores efterkommere.
 
Kan vi bidrage her, har arbejdet ikke været forgæves.
 
Filmen i sig selv er en fortælling og jordens klima på den letforståelige måde. Det er uhyre vigtigt, at historien kan huskes efter filmen - altså at ord som f.eks. drivhuseffekt kan forstås af alle. Jeg lægger meget vægt på, at sproget er let og enkelt - for faktisk er klimaproblemet ikke svært at forstå, når bare man beskriver det på den gode enkle måde. Jeg håber virkelig, at kuglen bllver fyldt med mennesker fra dag 1. Det fortjener Aarhus og det fortjener fremtiden."

SKOLEBESØG i CLIMATE PLANET

Skal du og din klasse en gratis tur i rummet?

 

Den 6., 8. og 9. juni inviterer Dansk Retursystem 2700 skoleelever i 4.-7. klasse en tur i CLIMATE PLANET med alt betalt. De vil nemlig gerne være med til at uddanne fremtidens borgere i klimaforandringer og bæredygtighed.

 Den 6., 8. og 9. juni kan over hundrede 4.-7. klasser komme en tur i CLIMATE PLANET til en forestilling i globen på Århus havn, hvor de kan se klodens klimamæssige udvikling fra før den Industrielle Revolution og ud i fremtiden. Efter forestillingen kan eleverne deltage i en række aktiviteter, som har fokus på undersøgelse, innovation og læring. De kan f.eks. tage en tur i Dansk Retursystems container og opleve, hvordan det er at være en dåse eller flaske, som bliver sendt til genanvendelse via flaskeautomaten. Eller de kan deltage i aktiviteten Build the Change, som er udviklet af LEGO®.

Det starter med børnene

Det er Dansk Retursystem, som sponsorerer adgangen for de 2700 elever og deres lærere. Det gør de, fordi børnene er fremtidens borgere, forbrugere og beslutningstagere. Derfor er det afgørende, at de bliver uddannet bedst muligt i forhold til klimaforandringer og bæredygtighed, bl.a. om genanvendelse og Jordens ressourcer, hvis en fremtidig grøn omstilling skal lykkes.

Nyt undervisningsmateriale om klima og genanvendelse

Ud over forestillingerne i CLIMATE PLANET, tilbyder Dansk Retursystem gratis undervisningsmateriale om miljø, klima og genanvendelse. Materialet er udviklet i forbindelse med CLIMATE PLANET, men det handler ikke om CLIMATE PLANET, så det kan sagtens bruges, selvom der ikke er aflagt besøg i udstillingen.

Udover materialet fra Dansk Retursystem, kan der arbejdes med undervisningsmateriale samlet og skabt i samarbejde med GoGreenWithAarhus, FO-Aarhus, Affaldsskolen & Århus Stiftstidende, som allerede er tilgængeligt og kan bruges i fagene Natur/teknologi og Geografi.

 

Læs mere om skoledagene og download materiale her.

CLIMATE PLANET til COP23

CLIMATE PLANET er inviteret til klimatopmøde i Bonn

CLIMATE PLANET er blevet inviteret til klimatopmødet COP23, der i år foregår i Bonn, Tyskland. Den store globe har fanget interessen hos bystyret i Bonn, og derfor skal den stå ved indgangen til COP23 i november, hvor de globale klimaforandringer og -udfordringer bliver diskuteret af topledere fra hele verden.

CLIMATE PLANET, der er et samarbejde mellem Aarhus City Forening, Koncept Aarhus og Global Citizen, blev præsenteret af Søren Lundbye fra Global Citizen til en konference. Herefter fik projektet stor opmærksomhed fra bystyret i Bonn.

"At vi bliver inviteret til klimatopmødet understreger, at CLIMATE PLANET har et kæmpe potentiale til at formidle de udfordringer, som Jorden står overfor på en måde, så både store som små kan få en form for ekstra øjenåbner og efterfølgende selv blive inspireret til at gøre en forskel" siger Claus Bech fra Aarhus Cityforening.

 

Vinderne af tegne- og gættekonkurrencen i uge 7

Præmieoverrækkelse hos Johnson Controls

I vinterferien var der i Bruuns Galleri temauge med "Leg med omtanke". Der var flere aktiviteter for alle aldre, herunder afholdt CLIMATE PLANETs hovedsponsor, Johnson Controls, konkurrencer med isbjørnen i centrum.

Den ene konkurrence var en tegnekonkurrence, hvor børnene blev opfordret til at tegne en isbjørn. Den anden konkurrence var en gættekonkurrence, hvor alle kunne gætte på smeltetiden af en isblok på fem kg.

Nu er vinderne af konkurrencerne fundet: Bertram Dich vandt med sin søde isbjørn tegnekonkurrencen, mens Alvilda Lorenzen med sine 22 timer og 14 minutter kom tættest på isblokkens korrekte smeltetid, der var 22 timer og 15 minutter. Torsdag d. 16. marts kl. 15.30 var begge vindere derfor inviteret ud på Johnson Controls’ adresse i Højbjerg for at få overrakt hver deres iPad af lederen af virksomhedens veteranafdeling, Hans Hedegaard.

Udover to hovedpræmier er der også blevet sendt bamser og billetter til CLIMATE PLANET-forestillingen til mange andre flotte isbjørnetegninger og bud i gættekonkurrencen. I alt er der blevet sendt 200 billetter og 50 isbjørnebamser ud.

Johnson Controls er hovedpartner på CLIMATE PLANET grundet deres klimavenlige tiltag og dokumenterede grønne profil og giver et globalt niveau til den vision om et bæredygtigt samfund, som CLIMATE PLANET frem for alt repræsenterer og aktivt arbejder for at etablere.

Fantastisk fremmøde til presse- og netværksmødet

Inspiration og motivation til en grønnere omstilling

Det var en kold og regnfuld dag i Aarhus i går, men 100 erhvervsmænd og -kvinder fra danske virksomheder og pressen trodsede alligevel det efterårslignende vejr for at deltage i CLIMATE PLANETs presse- og netværksmøde på Aarhus Teater. 

Blandt oplægsholderne af partnere og ambassadører var bl.a. vejr- og klimaekspert Jesper Theilgaard, som i går også blev udnævnt til ambassadør for CLIMATE PLANET. Dertil fortalte Stine Bigum Pedersen fra World Perfect om det store oplevelsesområde, som vil være placeret ved siden af CLIMATE PLANET. Her kan man bl.a. få ideer til de ændringer, der skal til for at gøre en forskel. 

For at inddrage næste generation, uddybede Camilla Torpe fra LEGO® formålet med LEGO Build the Change-arrangementerne, som vil finde sted efter de børnevenlige forestillinger om morgenen og formiddagen. Her får børnene mulighed for at bygge bl.a. fremtidens by med LEGO klodser.

Alle deltagere lyttede opmærksomt til budskabet om at inspirere og motivere til en grønnere omstilling, som starter i Aarhus. Klimachef Henrik Müller fra Klimasekretariatet fremlagde også 2020-planen, hvori den jyske hovedstad bliver startskuddet for CLIMATE PLANETs tur rundt i 24 europæiske byer i løbet af de næste tre år. 

Efter oplæg og spørgerunde var der tid til at netværke og god mad. Der spredte sig hurtigt en god summen over de små retter, som var en forsmag på den 7 retters menu, som Cafe Hack leverer til arrangementerne i CLIMATE PLANET. Menuen tager udgangspunkt i Jordens 7 kontinenter, men med lokale sæsonråvarer.

Netværksmøde den 27. februar

Bliv en del af CLIMATE PLANET

Projektet CLIMATE PLANET tager mere og mere form, men der er stadig forskellige muligheder for at blive en del af dette spektakulære event - enten her i Aarhus eller når CLIMATE PLANET besøger en rækker byer ude i Europa frem mod 2020.

Derfor inviterer Klimasekretariatet, Global Citizen, Koncept Aarhus og Aarhus City Forening dig til et informationsmøde omkring projekt CLIMATE PLANET. 

Her kan du og din organisation få en unik mulighed for at høre mere om og give input til de mange forskellige muligheder, CLIMATE PLANET medfører i form af eksempelvis udstilling, markedsføring, læring/undervisning, kunde-events, VIP-arrangementer m.v.

Info-mødet afholdes på Aarhus Teater (Kampmann Salen) den 27. februar kl. 15.00 - 17.00 for en række inviterede deltagere og afsluttes med lidt pindemadder og god vin fra Café Hack.

 

Preben Mejer om CLIMATE PLANET

Preben Mejer giver en udtalelse om CLIMATE PLANET

"CLIMATE PLANET er et fantastisk bevis på, hvordan højteknologi går hånd i hånd med forbrugeroplysning. Det er med udgangspunkt i højkvalitetssatellitsignaler at CLIMATE PLANET kan vise et 100 % realistisk billede i real time af Jorden. Jeg kan glæde mig over, at teknologien nu gør det muligt at give folk en oplevelse som var man på rumrejse, og der er ingen tvivl om, at rigtig mange vil få en storslået oplevelse i CLIMATE PLANET.

Det er vigtigt for mig, som for alle andre, at folk nu får hele historien om Jordens klima baseret på facts fra store partnere som NASA og verdens meteorologiske institutter. De data som benyttes i CLIMATE PLANET er opsamlet siden sidst i 1800-tallet og giver derfor en 100 % reel skildring af virkeligheden." udtaler Preben Mejer, direktør for videnscentret Radr.

Dansk Retursystem er med på holdet

Dansk Retursystem sætter fokus på genanvendelse sammen med CLIMATE PLANET

Dansk Retursystem er gået med på holdet som partner i projektet CLIMATE PLANET. Dansk Retursystem skal være med til at vise forbrugerne den kæmpe forskel de gør, hver eneste gang de afleverer deres flasker og dåser til genanvendelse.

I 2017 lander CLIMATE PLANET på den nye havneplads mellem DOKK1 og Navitas i Aarhus. Den enorme jordklode har en diameter på 24 meter og vil blive beklædt af et skarpt print af Jordens overflade. Inde i den vil man opleve endnu en globe på 4 meter i diameter. Denne globe er en af nyere tids største teknologiske oplevelser. CIMATE PLANET byder på en rumrejse fra 1905 til langt ud i fremtiden med fokus på Jordens klima og udvikling.

CLIMATE PLANET har en vision om at blive Danmarks største forbrugeroplysningskampagne

Der vil være offentlig åben i CLIMATE PLANET fra den 24. juni 2017 til den 6. august 2017. Hver dag vil der være 10 forestillinger af ca. 40 minutters varighed. Alle de besøgende vil forhåbentlig kunne se vigtigheden i, at vi skal gøre noget her og nu for miljøet.

En høj returprocent er ambitionen med Dansk Retursystems arbejde

Netop fremtiden har Dansk Retursystem stor fokus på. I dag kommer 9 ud af 10 flasker retur i pantsystemet, så aluminium, plastik og glas kan smeltes om til nye emballager. Returprocenten kan stige, hvis alle gør en forskel – derfor har Dansk Retursystem valgt at gå med i projektet CLIMATE PLANET, da det er en alletiders mulighed for at komme ud til forbrugerne og vise hvor meget det betyder, når man afleverer sin pant.

”Når man som forbruger afleverer sine flasker og dåser, så tænker man måske ikke over, hvad der sker efterfølgende. Hvor bliver de af, når man har puttet dem ind i returautomaten? Hvad betyder det egentlig for miljøet og for klimaet? Faktisk er det sådan, at én dåse kan blive til én ny dåse igen, så ud over at spare på jordens råstoffer ved at genanvende, så bruger man 95% mindre energi, når man smelter en brugt dåse, end når man skal fremstille en dåse af nye råstoffer. Dén historie vil vi meget gerne fortælle", siger direktøren for Dansk Retursystem, Lars Krejberg Petersen

BKI tilslutter sig som sponsor

BKI er en del af teamet

BKI har sluttet sig til holdet af sponsorer til CLIMATE PLANET. Marketingchef, Casper Agerbo, ser frem til samarbejdet og udtaler:

“Da jeg første gang hørte om CLIMATE PLANET, tænkte jeg – det lyder da helt vildt! Og selvfølgelig skulle vi være en del af det. Bæredygtighed er i høj grad en del af agendaen, når vi snakker kaffe og kaffedyrkning, da kaffeplantagerne i de kaffedyrkende lande i høj grad er påvirket af de klimaforandringer, vi ser lige nu. Derudover virker idéen om en jordklode på havnefronten i Aarhus så skør, at vi bare måtte være en del af det.”

CLIMATE PLANET i Bruuns Galleri

Børnene er vejen frem til en grønnere fremtid

Jorden er kun til låns. På et tidspunkt skal vi aflevere den videre til vores børn. Denne kendsgerning bliver der i uge 7 sat fokus på med temaugen “Leg med omtanke”, hvor Bruuns Galleri vil blive fyldt med underholdende klima aktiviteter. Her får børn i alle aldre lov til at udfolde deres kreativitet og bygge idéer til en grønnere fremtid.
 
Aktiviteterne vil spænde bredt fra tegne- og gættekonkurrencer til workshops med genbrugsmaterialer. Børn vil blandt andet få mulighed for at komme med deres bud på, hvordan fremtidens pantsystem kan gøres lidt sjovere eller nemmere, når LEGO® Build the Change stiller et utal af LEGO klodser til rådighed. Alle kreationerne vil blive udstillet i Bruuns Galleri, og onsdag den 15. februar kl. 15.00 kommer Marketingchef Anne-Mette Bundgaard fra Dansk Retursystem og Projektleder Thomas Mikkelsen fra Klimasekretariatet for at se alle børnenes værker. I samme tema om genanvendelse udstiller Dansk Retursystem 1 kubikmeter sammenpressede dåser, og personen, der gætter hvor mange nye dåser, det kan blive til, vinder billetter til LEGOLAND®. 
 
 
 
Gættekonkurrencerne fortsætter, når Johnson Controls udstiller en kæmpe isblok i et akvarium og opfordrer alle til at gætte, hvor lang tid det vil tage isblokken at smelte. Ved siden af kan børn muntre sig med en tegnekonkurrence af isbjørne, mens de voksne kan gå på opdagelse i et veterankøleskab.
 
Aktiviteterne fortsætter, når Shane Brox (kendt fra Shanes Verden på DR Ramasjang) starter en mission om at bygge verdens længste lort! Torsdag d. 16. og fredag d. 17. februar vil Shane afholde workshops for alle børn, der har lyst til at hjælpe med at bygge lorten. Børnene får også mulighed for at bygge deres egen lille lort af genbrugsmaterialer – og netop lort og genbrugsmaterialer er vigtige ressourcer på fremtidens Jord.

Johnson Controls som hovedsponsor til CLIMATE PLANET

Vejrgloben CLIMATE PLANET har fået Johnson Controls som hovedsponsor og skal være med til at åbne folks øjne for miljøet betydning verden rundt.

 

Da sløret for Kulturhovedstad 2017’s mange begivenheder blev løftet i efteråret, var der i hvert fald en enkelt meget stor og meget synlig begivenhed, der ikke blev præsenteret – nemlig den enorme jordklode, som med sin højde på 20 meter og diameter på 25 meter vil blive et meget synligt ikon i byen til sommer.

Årsagen er, at jordkloden ikke direkte er en del af kulturhovedstaden, og at den i efteråret 2016 endnu ikke havde fundet sin hovedsponsor.

Men den 14. oktober lykkedes det manden bag CLIMATE PLANET, Henrik Rud, at få firmaet Johnson Controls med som hovedsponsor. Så nu vil den enorme jordklode ikke alene komme til at pryde havnefronten i Kulturhovedstaden næste sommer. I de kommende år er det planen, at den skal sendes Jorden rundt og på den måde gøre folk rundt omkring i verden opmærksom på kampen for et bæredygtigt miljø.

Læs hele artiklen her.