På denne side kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål. 

Hvor stor er CLIMATE PLANET?

CLIMATE PLANET er lige så høj som en 5-etagers bygning, faktisk ca. 20 meter høj. Dertil har den en diameter på 24 meter. Inde i den hænger den mindre klode, hvor forestillingen vises på, som er 4 meter i diameter, dvs. lige så høj som en dobbeltdækkerbus.

I CLIMATE PLANET er der plads til 300 gæster per forestilling.

Hvornår kan jeg opleve CLIMATE PLANET?

CLIMATE PLANET er offentligt åben i perioden 24. juni – 6. august 2017. I denne periode er der åbent hver dag med første forestilling kl. 8.30 og sidste forestilling kl. 21.00.

Køb billetter her

Hvad indeholder "oplevelsesområdet" rundt om CLIMATE PLANET

Oplevelsesområdet rundt om CLIMATE PLANET er skabt i samarbejde med vores partnere og tænkt som et område, hvor de besøgende kan gå på opdagelse, lære endnu mere om klimaet og finde inspiration til, hvad man selv kan gøre i sin hverdag.

Oplevelsesområdet rundt om CLIMATE PLANET lukker hver dag kl. 22.00.

Er CLIMATE PLANET for børn?

Ja, forestillingen og oplevelsen i CLIMATE PLANET er for både børn og voksne. Dog egner forestillingen sig bedst til børn over 5 år. Som et ekstra tilbud til børn og børnefamilier afholder vi hver formiddag særligt børnevenlige forestillinger med efterfølgende aktivitet. Den børnevenlige forestilling foregår hver dag kl. 08.30 og 10.00, og varer ca. 30 minutter med en efterfølgende LEGO® Build the Change aktivitet, hvor børnene kan bygge fremtidens bæredygtige by med LEGO-klodser. CLIMATE PLANET er en spektakulær oplevelse for alle - også selvom man måske er for lille til helt at forstå, hvad det der ”CO2” er for noget.

Er CLIMATE PLANET kørestolvenligt?

Ja, CLIMATE PLANET er udstyret med ramper ved vores ekstra indgang til kørestolsbrugere.

Er billetprisen den samme uanset alder?

Ja, CLIMATE PLANET er udstyret med ramper ved vores ekstra indgang til kørestolsbrugere.

Ja, billetprisen er den samme for store og små, dog er børn under 3 år gratis. Visionen med CLIMATE PLANET er, at det skal være for alle. Derfor har vi arbejdet for at billetprisen generelt skal være lav for alle.

Vi arbejder med to billettyper: billetter til ”almindelige forestillinger” og billetter til ”LEGO® Build the Change forestillinger”. Sidstnævnte indeholder både en forestilling og en efterfølgende aktivitet, hvor børnene kan bygge fremtidens by med LEGO-klodser. Derfor er billetterne hertil lidt dyrere end til de almindelige forestillinger.

Samarbejdet med vores partnere har gjort det muligt at holde en lav billetpris for alle, som ønsker at opleve CLIMATE PLANET. Derfor er der ikke mulighed for en yderligere lavere billetpris til børn, studerende, seniorer eller grupper.

Jeg har ikke modtaget mine billetter - hvad gør jeg?

Vores billetsalg er styret af Klub Østjylland. Det er derfor dem, som du skal kontakte, hvis du ikke modtager dine billetter eller har spørgsmål til billetterne. Kontakt Klub Østjylland på tlf. 65 45 58 59

Kan jeg få pengene tilbage eller ændre tiden for forestillingen, hvis jeg bliver forhindret?

Nej, der er desværre ingen fortrydelsesret på købte billetter.

Køb af billetter til CLIMATE PLANET er omfattet af forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, hvilket betyder, at man ikke har fortrydelsesret, når bestillingen er gennemført.

Hvor ligger CLIMATE PLANET helt præcist?

CLIMATE PLANET ligger ved den gamle Toldbod på havnen i Aarhus mellem DOKK1 og Navitas.

Den nye letbane vil have et stop lige ud for CLIMATE PLANET, og følgende busser stopper ved Navitas eller Dokk1:

12, 13, 15, 83, 84, 85, 100, 103, 109, 117, 118, 120, 121, 122, 123, 200

Ved brug af GPS kan følgende adresse bruges til at navigere efter: Hack Kampmanns Plads 1, 8000 Aarhus C

Hvor kan jeg parkere?

Vi opfordrer naturligvis alle til at benytte offentlig transport eller cyklen.

Til de, der kommer i bil er der parkeringskælder under både DOKK1 og Navitas, som begge ligger ganske tæt ved CLIMATE PLANET. 

Er der toiletter ved CLIMATE PLANET?

Der er en toiletvogn ved CLIMATE PLANET. Ved travle perioder anbefaler vi desuden toilletterne i både DOKK1 og Navitas.

Sælges der mad og drikke ved CLIMATE PLANET, eller må jeg medbringe mit eget?

Det er ikke tilladt at medbringe mad og drikke i CLIMATE PLANET. Der er mulighed for at købe begge dele i vores opstillede cafe i Oplevelsesområdet uden for CLIMATE PLANET.

Foregår forestillingen på dansk?

Ja, forestillingen foregår på dansk, men for internationale gæster er der mulighed for gratis at få udlånt et headset i billethuset, så man kan opleve samme forestilling med engelsk speak.

Mit spørgsmål er ikke på listen - hvad gør jeg?

Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål her på siden, er du velkommen til at kontakte os på kontor@konceptaarhus.dk