Glæd dig til juni 2017, hvor CLIMATE PLANET åbner i Aarhus!

Der venter dig en af nyere tids største teknologiske oplevelser med fokus på Jordens klima - en flot og storslået oplevelse for både store og små, men også en øjenåbner for den virkelighed, vi står overfor, hvis vi fortsætter vores nuværende udvikling.

NEDTÆLLINGEN ER I GANG!

En gigantisk jordklode vil indtage Aarhus som en meteor, der er landet fra himlen. Inde i den vil du kunne opleve én af nyere tids største teknologiske oplevelser med fokus på Jordens klima. Det hele sker i forbindelse med, at Aarhus er udnævnt Europæisk Kulturhovedstad i 2017.

I midten af den enorme globeformede konstruktion vil endnu en globe, med en diameter på 4 meter, hænge svævende i rummet. Via live-transmissioner fra satellitter vil denne globe vise Jorden i real time, som den ser ud fra rummet. Og ikke nok med det - CLIMATE PLANET er lagret med globale vejrdata, indsamlet siden 1905, og kan vise Jordens klimaudvikling siden dengang og videre ud i fremtiden - en fremtid som afhænger af vores handlinger nu, men som vi i fællesskab kan gøre til en smuk fremtid for vores planet. CLIMATE PLANET er udviklet i samarbejde med NASA med det formål at skabe et samlet overblik over og fokus på klimasituationen på hele kloden.

Rammerne om den imponerende vejrglobe, CLIMATE PLANET, er en gigantisk globeformet konstruktion, hvor den udvendigt printes med et knivskarpt billede af Jordens overflade, som i sig selv bliver en spektakulær og iøjnefaldende installation i byens rum.

Oplev CLIMATE PLANET

CLIMATE PLANET vil være åben for offentligheden i de 6 uger, hvor skolerne holder sommerferie. Det vil i denne periode være muligt at se en ca. 40 minutters forestilling med vejrgloben, hvor blandt andet klimaudviklingen visualiseres i et forløb fra før industrialiseringen til langt ud i fremtiden. Før og efter skolernes sommerferie arrangeres specialarrangementer for skoler, uddannelsesinstitutioner samt kommercielle partnere og sponsorer.

CLIMATE PLANET har præmiere i forbindelse med Aarhus City Forenings event ”Explore the world with Aarhus” den 2.-3. juni 2017 og lægger ligeledes rammer til SUMMIT 2017, en event, hvor 1000 unge fra hele EU mødes om at finde løsninger på FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling.

CLIMATE PLANET er en helt unik event, hvis lige aldrig tidligere har eksisteret noget andet sted i Verden. Så sæt kryds i kalenderen og køb din billet allerede nu og GLÆD DIG!

 

Fakta om CLIMATE PLANET

 
•      Den ydre Jordklode-konstruktion er 24 meter i diameter

og 19,9 meter høj

 
•      Vejrgloben i midten er 4 meter i diameter og hænger midt

        i rummet, så publikum kan bevæge sig rundt om den og se alle sider

 
•      CLIMATE PLANET vil ligge på Havnepladsen i Aarhus

        mellem DOKK1 og Navitas

 
•      CLIMATE PLANET står i Aarhus fra d. 2. juni til d. 21. august 2017,

        og vil være åben i forskellige perioder med forskellige formål.

        Se tidsplanen nedenfor.

Tidsplan for CLIMATE PLANET

 

3. juni 2017:

CLIMATE PLANET åbner med klimaudstillingen, Explore the world with Aarhus, d. 2.-3. juni 2017

 

4.-23. juni 2017:

Specialforestillinger for skoler, uddannelsesinstitutioner, kommercielle partnere mm.

Kontakt os endelig og hør nærmere.

 

24. juni - 6. august 2017:

Offentligt åbent med en ca. 40 minutters forestillinger og op til 300 gæster pr. forestilling.

Da CLIMATE PLANET kun er offentlig åben i 6 uger, er der kun et begrænset antal billetter til salg.

Billetterne koster 50 kr.+gebyr i forsalg og vil stige med nogle intervaller frem til åbningsdagen.

Køb billetter her

 

7.-16. august 2017:

Specialforestillinger for skoler, uddannelsesinstitutioner, kommercielle partnere mm.

Kontakt os endelig og hør nærmere.      

 

17.-21. august 2017:

SUMMIT 2017, hvor 1000 unge fra EU mødes om at finde klimaløsninger på FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.